onsdag den 27. april 2011

Krydderi:

Jeg var storforbruger af Knorr's små krydderiposer med blanding til kartoffelsalat. De er bare ikke længere på hylderne i supermarkedet og jeg har måttet lavet min egen blanding for ikke at få abstinenser når sommeren melder sig med sine dejlige nyopgravede kartofler. Kartoffelsalat er PERFEKT til al slags grill og denne opskrift smager rigtig lækkert:



1tsk løgpulver
1tsk hvidløgspulver
1tsk salt
1/2 tsk peber
1spsk dild
1tsk estragon

Det hele blandes og kan nu tilsættes cremefraiche. Så får man den dejligste kartoffelsalat :-)

tirsdag den 26. april 2011

Påskelækkerier vol. 2

Enhver lejlighed er en god lejlighed til at bage kage. Og således også påsken. Her er et par billeder af årets påskekage:


Jeg besluttede mig for at lave en anderledes form for kagepynt. Jeg har brugt tærteformen som udstikker og lavet et "låg" i fondant.


Der er pyntet med narcisser og små påskeharer ;-) Mit første forsøg på at lave narcisser blev noget mere vellykket end det med roser. Ja ja, jeg skal nok lære det!


Påskelækkerier vol. 1


Jeg var i ugen før påske på en lille tur til Skagen. Her var vi inde på Brøndumshotel og få kaffe og kage. Jeg fik petit fours for de er bare så lækre. Her smagte jeg nogle marengs som var lidt syrlige og de smeltede bare på tungen! Jeg besluttede mig for at prøve at gøre dem kunsten efter. Det kom der disse dejlige marengs ud af. Opskriften findes herunder. God bagelyst! 

Opskrift:

Citronmarengs.

2 1/2 æggehvide (passer med 2 bægre past.æg)
125g flormelis
5 tsk citronsaft
skal fra 1/2 økologisk citron

Pisk æggehviderne stive og tilsæt derefter sukkeret. Bland citronen i og sprøjt massen ud på en bageplade i små toppe.

Bages ved 100grader i ca. 1 time og 20 minutter.

Det er lang tid, men man undgår helt "tyggegummi" i midten;-)
Mums, de er friske og lækre.

tirsdag den 19. april 2011

Fødselsdag

Jeg fik mange fine ting til min fødselsdag og jeg vil ikke plage jer med dem alle. Men en er specielt interessant. Det drejer sig om denne dejlige bog med opskrifter, som jeg fik af to dejlige tøser i min hjemmelavede mødregruppe.


Den kan stå selv!! Hvor er det smart. Der er billeder af kagerne på den ene side og opskrifter på den anden. Genialt!


lørdag den 16. april 2011

Tilbage fra Skagen.

Der har været lidt stille her på bloggen i et stykke tid. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke bager, men skyldes en kombination af en søn det ikke vil sove mere end 30min ad gangen om dagen (hvilket resulterer i en træt mor kl. 20) og en tur til Gl. Skagen der varede en uge. Derfor har billederne bare ventet på udgivelse. Så derfor kommer der lige endnu et indlæg.


Dette er kagen jeg lavede til min egen fødselsdag i sidste uge. Den består af drømmekage med hvid chokolademousse og hindbærmousse smurt op med 1:1 ganache.


Det er mit andet forsøg på kagedekoration og denne gang har jeg lært at vende kagen rigtigt :-) Jeg har også lært at det er nødvendigt at smøre kagen meget jævnt op. Den fik ikke helt den overflade jeg havde tænkt, men så ved jeg det til næste kage...

Swirls i mit køkken!

Så har jeg endelig fået mig et sæt tyller (læs: lånt dem af min mor og det er ikke sikkert de finder vej tilbage til hendes køkken...shhh), og da Gitte fra mødregruppen kom på besøg var det tid til at bage. Jeg elsker at bage og hun elsker at spise kage, så det er jo et match made in heaven ;-)


Denne lækre sag er en banan-cupcake med chokolade frosting. Opskriften findes herunder. De søde blomster har jeg tyllet af en portion RI.

Opskrift:

Fedtfattig Banankage:
Kan bages i springform eller som muffins

2 æg
150g sukker
150g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 dl mælk
200g moset banan blandet med 1 spsk limesaft

Pisk æg og sukker luftigt. Bland resten af ingredienserne i.

Springform ca. 22cm
Bages ved 175 grader i 50min og 10min på eftervarme.

Muffin. 12 stk
Bages ved 175 grader i ca. 25min



TIP: Bland lidt hakkede nødder og chokolade i dejen, så smager det ekstra lækkert

Som topping har jeg brugt en lækker chokolade frosting:

150 gram blødt smør
200 gram flormelis
30 gram cacao
2 spsk mælk
1 tsk vanille


Mix alle ingredienser sammen. Der er nok til et lag i springformskagen eller 12 muffins. Hvis du vælger at bruge denne topping er kagerne jo bare ikke så fedtfattige mere :-)))

onsdag den 6. april 2011

Opskrift:

Fersken muffins
3 æg
300g sukker
1 1/4 dl rapsolie
300g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
350g ferskner fra dåse (frisk kan også bruges når det er sæson)

Pisk æg og sukker til det er luftigt. Skær ferskner i små stykker og bland resten af ingredienserne i.
Bages ved 180grader i ca. 20-25min. Uden varmluft. Giver ca. 16-18 stk.

Kolonihave

Nogle af vores venner har købt sig et kolonihavehus. Det blev fejret med disse lækre cupcakes. Pyntet til lejligheden, naturligvis!


Det er fersken muffins pyntet med MMF og Royal Icing. Den lille familie har købt nr. 119 :-)